
Kst er en nyere terapiform, hvor jeg bruger hestens egne kropsfunktioner til at rette den op igen. Det er meget blide indgreb, der afhjælper og afspænder hesten. Det er blandt andet godt til heste der har tendens til at stive sig, heste der har problemer i ryg/bækken/hals eller heste der er i ubalance.
Jeg har fat i kæbeleddet, rygsøjlen, bækkenet, diafragmer og andre vigtige led rundt omkring i kroppen. Jeg kan afhjælpe med stivhed, skævhed og afbalancering af kroppen.
Kraniosakral-terapi er meget nyt. Tanken om hvordan kraniet udvider sig blev først udforsket i 1971. KST blev først brugt til mennesker og derefter forsøgt på hunde og heste. De gode resultater har talt for sig selv.
Bemærk! KST må ikke anvendes på hopper der er drægtige i første trimester, og skal bruges nænsomt på drægtige hopper generelt.

KST kan blandt andet afhjælpe:
Spændte og ømme muskler
Skævheder i ryg og bækken
Afbalancering af kroppen
Udskillelse af affaldsstoffer
Taktproblemer
Og alle de gode ting der kommer med en mere afbalanceret og smidig hest.